I januar 2017 begyndte jeg at komme som frivillig på et psykiatrisk sengeafsnit.

Jeg var inviteret af Søren Magnussen, der har skabt Frirum i Psykiatrien.

 

Jeg kom med min kurv fuld af garn og strikkepinde.

Jeg kom uden forventninger og indstillet på, at når man har med mennesker at gøre, der fx er ramt af en depression, er det meget svingende, hvad der er energi til.

 

Jeg ved det, for jeg har selv været lagt ned med stress og depression.

Jeg har oplevet dage, hvor det har være uoverskueligt at løfte mine arme.

Dage, der bare har skullet gå i håbet om, at morgendagen ville bringe lidt ilt og lys.

Dage, hvor strikketøjet har været for uoverskueligt og dage, hvor strikketøjets simple og monotone bevægelser har været, det der har løftet mig, bare en lille smule.

Lige nok til at dagen blev lidt lysere.

Lige nok til at jeg kunne stryge hånden over mit strikketøj og konstatere at jeg er her og jeg har lavet noget i dag.

 

Det sidste år er jeg kommet mange timer i psykiatrien med min kurv med strikketøjet.

 

Hvordan gør jeg så helt konkret?
Allerførst; det kan kun lade sig gøre, fordi jeg kommer med Søren, der har sat rammerne i samarbejde med ledelsen på hospitalet.

 

For mig handler det altid først og fremmest om mennesker og det nærvær, jeg kan være med til at skabe omkring strikningen.

 

Vi sætter os ind i dagligstuen og pakker garn og pinde ud.

Nogen gange er der mennekser når vi kommer og som regel kommer der flere til.

 

Nogen kan strikke, nogen kan ikke.

Nogen vil gerne lære det, andre vil bare sidde og være en del af vores lille fællesskab.

Nogen er lige blevet indlagt, andre er på vej hjem.

Men i nuet er vi bare mennesker sammen.

 

Jeg har lavet en lille bold, som kan strikkes på 2 timer, så man kan blive færdig med noget også selv om man først lige skal lære at strikke.

Den skal fyldes med uld og en smule lavendel, så man bagefter kan få små stimulansimpulser, fra det gode garn og den fine duft.

Små impulser som måske kan vække sanserne lidt på en stille og rar måde?

 

 

Du kan læse mere om mit strik i psykiatrien på denne Facebook side.

 

Disse skønne dage mellem jul og nytår.

Fyldt med mennesker, hygge, mørke og stearinlys.

Det er dage, hvor jeg har strikketøj med overalt og hvor det bare er med til at forstærke hyggen, at mine strikkepinde knitre let.

Juleaften blev sweateren til min søn pakket ind med strikkepinde i. Den manglede bare halskanten. 

Continued